top of page

Hvad er When Horses Choose?

whcmetoden

"Når heste vælger helt frit og helt frie, gør de det for altid! Det er essensen i When Horses Choose"

When Horses Choose er en træning, hesten forstår på få minutter, fordi Mia Lykke Nielsen møder hesten som hest.

Alle sprogbarrierer mellem hest og menneske bliver brudt med When Horses Choose’s unikke træningsmetode, der skaber en klar dialog, som både hest og menneske kan forstå.

Metoden tager udgangspunkt i hestens naturlige adfærd. Den adfærd, alle heste er født med, og den adfærd alle heste forstår som deres egen kommunikation.

I When Horses Choose bruger Mia Lykke Nielsen samme sprog og adfærd som en lederhest og arbejder ud fra den viden, hesten giver hende.

Hun vil først være leder, når hesten vælger hende som leder, uden at hun presser, lokker eller skubber den. Men hun vil hele tiden tilbyde den at følge hende som leder.

Hun slipper hesten fri i sin arena. Det betyder, at hun tager alt udstyr af den. Også grimen. Hun forlænger sin arm med en pisk uden nogensinde at røre hesten og etablerer et helle til hesten. Dens fristed. Hellet giver hesten mulighed for at komme til orde.

 

For at sige ja eller nej til at samarbejde. Først når den vælger at samarbejde, fortsætter Mia Lykke Nielsen sin træning.

DE 5 GRUNDSTEN

1. Frihed

 

Frihed er kernen i When Horses Choose. Mia Lykke Nielsen slipper hesten fri og befrier den fra alt udstyr hver eneste gang, hun arbejder med den. Når hesten er helt fri, bliver hesten synlig som hest, og alt, hvad den gør og fortæller, står skarpt.

I løbet af de første minutter iagttager hun hesten og får en guldgrube af vigtig viden.

 

Hvor er den placeret i sit naturlige hierarki? Hvordan er dens forhold til mennesker? Er den rolig eller nervøs, dominerende eller i forsvarsposition? Hvordan bevæger den sig? Informationerne er afgørende i forhold til træningen af hesten.

Netop fordi hesten i træningen er fri og uden udstyr, bliver dens resultater meget tydelige. Resultater, der står helt klart, uden at hesten er blevet hevet, holdt eller snydt. Resultater, som hesten vil skabe igen, fordi den har valgt frit.

3. Hierarki

 

Det næste vigtige skridt i When Horses Choose er hierarki. Hierarkiet skal falde på plads. Mia Lykke Nielsen ønsker, at hesten skal vælge hende som leder og følge hende lige så naturligt, som den vil følge en lederhest i alle situationer i naturen.

Opfatter hesten mennesket som en lederfigur, vil den lade være med at være nervøs og stille spørgsmål.

 

Den vil trygt læne sig op af lederen og gøre sit job, som er at følge menneskets instruktioner. Som leder kan du altid blive en endnu bedre leder og opnå en endnu højere lederstatus.

2. Helle

 

Hellet er helt fundamentalt i When Horses Choose. Med hellet som en afgørende del af træningsmetoden nedbrydes alle sprogbarrierer mellem hest og menneske, og der skabes en klar dialog. Ingen anden metode i verden arbejder med et helle på den måde. Hellet har Mia Lykke Nielsen kopieret fra de vilde heste.

I alle de år Mia Lykke Nielsen studerede og registrerede vilde heste, har hun aldrig oplevet en vild hest indlede en klapjagt på en anden hest eller at drive den rundt i manegen. En vild lederhest sender en uromager og kåde ungheste uden for flokken, men bare ti skridt.

 

Det er nok. Nok til at den kan vælge, om den vil følge lederen, eller om den ikke vil.

Mia Lykke Nielsen skaber med det samme et helle til hesten, og den kan til enhver tid søge sit helle og tydeligt signalere et ja eller nej til at samarbejde.

4. Tillid

 

Tillid er centralt i When Horses Choose. Uden tillid fra hest til menneske, kan mennesket ikke opnå status som leder. For at skabe tillid er det nødvendigt, at du træner og lærer at røre din hest over det hele.

 

En hest, der siger fra og ikke vil røres for eksempel i munden, har en begrænsning i sin tillid, og det vil smitte direkte af på ridningen og træningen.

For Mia Lykke Nielsen er hestens ører magiske.

 

Ørene er det sted på kroppen, hesten beskytter allermest. Uden ører og hørelse kan hesten ikke overleve i naturen. Kan du røre din hest i ørene, kan du røre den overalt. Og du har opnået den højeste form for tillid. Mia Lykke Nielsen arbejder konstant med tilliden.

5. Sprog

 

I When Horses Choose er det afgørende, at træneren forstår og lytter til hele hestens sprog – dens adfærd, kropssprog og verbale sprog. Rykker den med halen? Smasker den? Kaster den med hovedet? Hvad betyder det?

 

På samme måde er det naturligvis afgørende, at mennesket sender klare signaler, som hesten forstår.

Mia Lykke Nielsen slipper menneskeliggørelsen af hesten. Hun ser hesten som den er, og som den lever i naturen. Og det er der, træningen tager sit udgangspunkt. Når hesten bliver synlig som hest og ikke som et slags menneske, så bliver alt hesten gør og fortæller synligt og nemt at forstå.

Mia Lykke Nielsen træner heste til at være opmærksom på selv de mindste signaler, hun giver dem. Hendes daglige mål er at forfine signalerne og at få heste til at lytte 100 procent til alt, hvad hun beder dem om.

Mias erfaring og klare pointe er, at alle kan lære at bruge When Horses Choose, og alle kan blive den leder, hesten følger trygt og tillidsfuldt.

Gevinsterne ved When Horses Choose

  • Giver dig nøglen til et længere, sundere og bedre liv for din hest.

  • Lærer dig at forstå og bruge hestens eget sprog.

  • Udvikler dig til at være en leder, hesten følger tillidsfuldt og trygt.

  • Giver dig en top motiveret og tillidsfuld hest, der hviler i dit lederskab.

  • Lærer dig at stole på hesten i stedet for på det udstyr, du bruger.

  • Gør din eller din hests begrænsninger synlige og giver dig mulighed for at ændre dem og nå nye mål.

  • Giver dig og din hest et solidt fundament for samarbejde og tillid.

  • Gør dig klog på, hvorfor din hest gør, som den gør.

  • Åbner dine øjne og din forståelse for alt det, hesten fortæller dig. Og husk, heste snakker hele tiden.

  • Metoden til at fjerne angst, skepsis og nevøsitet.

de5grundsten
Gevinsterne
bottom of page